Stilladsskilte er lovpligtige på stilladser over 2 meter. Med Scafftag fremgår den aktuelle status på dit stillads og materiel klart og tydeligt, og er på den måde med til at forebygge arbejdsulykker og forhindre personskade og dødsfald.
Med korrekt brug af Scafftag stilladsskilte vil afgørende og opdaterede sikkerhedsinformationer omkring materiellet altid være let tilgængeligt og tydeligt for enhver bruger, både når udstyret er klar til ibrugtagning og når det endnu ikke er frigivet.
Hvad er Scafftag
Scafftag er et opmærkningssystem til materiel og udstyr, hvoraf det fremgår om udstyret er godkendt til ibrugtagning, eller fortsat afventer inspektion/godkendelse.
Systemet går i sin enkelthed ud på, at der på hvert stykke materiel fastmonteres en plastik-holder, hvori der kan isættes et indstik/plastskilt. På plastholderen er der fortrykt forbud mod brug af det aktuelle materiel. Isættes godkendelses-indstikket ophæves forbuddet og udstyret er klar til brug.
Anvendelsesområder
Scafftag kan bruges til mange forskellige typer udstyr, som kræver regelmæssig inspektion og godkendelse:
– Stilladser
– Stiger
– Seler
– Gaffeltrucks
– Løfteudstyr
– Mindre og større udstyr og maskiner
– Testudstyr
Desuden kan der være krav om inspektionsopmærkning ved arbejde i områder med kemisk fare, samt ved mekanisk og elektrisk isolation.
Fordele ved Scafftag
– Forøget arbejdssikkerhed
– Overholdelse af gældende regler og retningslinjer
– Indførelse af faste procedurer
– Tidsbesparende i hverdagen og ved audits
– Brugervenligt og vejrbestandigt
– Systematiserer inspektionsarbejde
– Synliggør eventuelle anmærkninger
– Minimal investering i forhold til omkostninger ved en arbejdsulykke
– Bredt sortiment
Brug Scafftag og undgå usikkerhed omkring sikkerheden.
<- Klik her – online katalog
Se et lille udsnit af Scafftag-sortimentet i online kataloget.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at finde præcis det rigtige produkt.
Komplet Scafftag katalog
Love/bekendtgørelser
Opstilling og brug af stilladser sker i følge AT-vejledning 45.1, hvoraf det i punkt 1,15 fremgår, at det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladser, der er højere end 2 m, forsynes med skilte ved opgangsfelterne.
Krav om eftersyn af stilladser og udstyr følger Arbejdstilsynets BEK 1109 med senere ændringer om anvendelse af tekniske hjælpemidler §14.
Se desuden AT-vejledning B.3.1.1 om brug af transportable stiger