Tre store forbrændingsanlæg har valgt LED-projektorer til sikkerhedsafmærkning.
Arbejde og færdsel på et forbrændingsanlæg kan være risikofyldt, især i området omkring affaldssiloen i aflæsserhallen. Det har altid været svært at etablere arbejdssikkerhed i området ved siloen, hvor der på grund af nedstyrtningsfare skal holdes en sikkerhedsafstand på minimum 2meter fra kanten.
Med fokus på arbejdssikkerhed har forbrændingsanlæggene gennem årene afprøvet forskellige opmærknings – og afspærringsløsninger for at højne arbejdssikkerheden. Men ingen løsning har været holdbar i længden, idet maling tildækkes af skrald og slides af, lysstolper overses og bomme bliver påkørt.
Men nu er det i tæt samarbejde mellem flere danske forbrændingsanlæg og ECK lykkes at finde en permanent og holdbar løsning på deres opmærkningsudfordringer ved silokanten. En løsning som klart og tydeligt markerer den påkrævet 2meters sikkerhedsafstand.
Løsningen som forbrændingsanlæggene har valgt, er LED-projektorer som illuminerer en permanent gul streg mellem det sikre færdselsområde og det forbudte område ved silokanten. Denne løsning adskiller sig fra tidligere opmærkningsforsøg ved, at den oplyste streg ikke skjules af evt. skrald på jorden, ikke falmer eller slides af, er meget synlig fra alle vinkler og ej heller kan påkøres.
For at højne sikkerheden yderligere blev der ophængt special skilte med illustration af den ønskede adfærd omkring opmærkningen.
Alt i alt – en unik løsning, på et unikt problem, på en unik arbejdsplads.
Se mere om LED-projektorer her
KOMMER SNART