Tilbud
Med mindre andet er anført er et tilbud gældende i 30 dage fra tilbuddets datering.
Pris
Alle priser er i danske kroner excl. moms og miljøafgift. Køber er forpligtet til, indtil leveringen, at acceptere ændringer i prisen, som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for ECK på grund af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter mv. vedrørende den aftalte leverance.
Betaling
Netto 14 dage.
Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er ECK berettiget til, fra frafaldsdato, at beregne 1,1% pr. md. i rente, af den til enhver tid værende restgæld.
Køber er ikke berettiget til at modregne evt. modkrav.
Ejendomsforbehold
ECK forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen er betalt til ECK eller til den, ECK har tiltransporteret sin ret.
Levering
Frit leveret kundens adresse ved køb over kr. 2000 excl. moms, leveres på kundens adresse i Danmark (excl. Færøerne og Grønland). Ved køb under kr. 2000 excl. moms beregnes et tillæg for ekspedition og forsendelse.
Leveringstiden er fastsat af ECK, efter bedste skøn, i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. En udskydelse af leveringstiden med “14 dage”, på grund af ECKs forhold, betragtes som rettidig levering.
Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at ECK er i en situation som angivet under ansvarsbegrænsningen, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder.
Produktændring
ECK forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for køber.
Mangler og reklamation
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give ECK skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.
Efter ECKs valg, vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret.
Sker afhjælpning eller omlevering ikke inden rimelig tid, er køber, under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser, berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
Har køber ikke inden 12 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for ECK, kan han ikke senere gøre den gældende.
Forandring af eller indgreb i det solgte (herunder benyttelse af andre end de af ECK anbefalede produkter) uden sælgers skriftlige samtykke, fritager sælger for enhver forpligtelse. For kundespecifikke varer gælder, at ECK har ret til en mindre- eller merlevering på op til 10% af aftalt oplag/antal. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er specielt fremstillet til ordren af andre end ECK, har ECK ret til en rimelig mer- eller mindre levering udover 10% af aftalt oplag, dog højst svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser.
Returnering
Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale og mod fakturering af et beløb svarende til 15% af salgsprisen.
I de tilfælde, hvor det solgte returneres til ECK med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes i originalemballage og for købers risiko. Såfremt varen ikke returneres i originalemballagen, er ECK berettiget til at fakturere omkostninger til genanskaffelse heraf.
Ansvarsbegrænsning
Et erstatningsansvar overfor ECK kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
ECK hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følger af forsinkelse eller mangler ved det solgte. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for ECK, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, sådan som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Produktansvar
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. ECK er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af materiellet på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens materiellet er i købers besiddelse, eller for skader på andre produkter, hvori de af ECK leverede produkter indgår. ECK er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.