Udvalgte cases
Trioworld Nyborg A/S
Trioworld Nyborg A/S har deres medarbejderes sikkerhed som højeste prioritet.
For at øge sikkerheden omkring deres kørende og gående trafik, har de investeret i flere LED-Projektor-løsninger fra ECK A/S.
Medarbejderne advares nu med et blinkende symbol på gulvet, når en gaffeltruck/stabler kører igennem portåbninger eller ind i trafikkryds med dårlige oversigtsforhold.
”Vi har skabt fornyet fokus med LED løsningen, som allerede fra dag 1, har fjernet farlige situationer ved transport krydsfeltet. En løsning der er taget godt imod i hele produktionen” – Udtaler Lean og Sikkerhedsansvarlig Benno Arnsfeldt
Royal Unibrew A/S
Royal Unibrew A/S, har valgt at installere LED-sikkerhedsprojektorer fra ECK A/S.
Formålet er at øge sikkerheden for de gående medarbejdere, når de krydser køreveje med gaffeltrucks og stablere.
Trafikanternes opmærksomhed skærpes af den aktive signalering og nedsætter dermed risikoen for påkørsel markant.
LEO Pharma har bygget ny fabrik i Ballerup
Udtalelse fra Thomas Peter Jensen, projektingeniør hos LEO Pharma A/S;
For at sikre overholdelse af gældende lovgivning for opmærkning af rør, tanke og ventiler ved byggeriet af vores nye fabrik i Ballerup, indgik vi allerede i opstartsfasen samarbejde med Ejnar C. Kjeldsen A/S omkring dette. Korrekt opmærkning fra start, er med til at sikre såvel vores medarbejdere som udstyr.
I forbindelse med medicinsk produktion, stilles store krav til opmærkningen omkring holdbarhed i forhold til lys, rengøring, levetid m.m. Efter rådførelse med Ejnar C. Kjeldsen A/S valgte vi en løsning der kunne imødekomme vores krav, samt synliggøre vores rørføringer og tanke i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse og europæiske standarder.
Den valgte løsning, som tager udgangspunkt i farverne i den tyske DIN 2403 standard, blev tilpasset, så opmærkningen i dag er ensartet og tydelig i hele produktionen på såvel rør som tanke.
I forbindelse med opmærkning af vores produktions- og procesrør, var det yderst vigtigt, at materialet efterlever vores høje krav og ønsker til holdbarhed. Efter anbefalinger fra Ejnar C. Kjeldsen A/S faldt valget på FXP-materiale, en særdeles holdbar selvklæbende overlamineret polyester, som er kemikalie resistent, 100% halogen fri, formstabil og som kan benyttes ved såvel høje temperaturer som i fugtige omgivelser.
Til opmærkning af komponenter valgte vi individuelt lasergraverede skilte i rustfrit med datamatrix kode i syrefast stål (AISI 316), der sikrer at vi altid er i stand til at identificere komponenterne i forbindelse med vedligehold og drift.
Ejnar C. Kjeldsen A/S har været en professionel sparringspartner og leverandør, som altid har taget udgangspunkt i de udfordringer, krav og specifikationer, der er ved et komplekst byggeri som vores. Vi har haft en tæt dialog gennem hele processen, hvilket har resulteret i nogle gode løsninger og et flot resultat.
Bispebjerg og Herlev Hospital
Intern trafik i områder med blinde vinkler, udgør altid en stor risiko for såvel kørende som gående trafikanter.
For at nedsætte risikoen for påkørsel og sammenstød, har både Bispebjerg og Herlev Hospitaler fået installeret LED-projektorer med bevægelsessensorer i deres kældergange.
LED-projektorerne aktiveres, når sensorerne registrerer retningsbestemt bevægelse i risiko-zonen. LED-projektoren illuminerer en stor gul advarsel, som først slukkes, når trafikanterne er væk fra risiko-zonen igen – se demo her eller klik på billedet til højre ->
Danish Crown
ECK hjælper Danish Crown med at optimere deres sikkerhedsprocedurer, hvilket blandt andet betyder øget fokus på forbyggelsesarbejde.
Danish Crowns arbejdsmiljøgrupper gennemgår sammen med ECK deres fabrikker udvendigt og indvendigt, med hensyn til den lovmæssige opmærkning, samtidig med at ECK kommer med forslag til, hvor og hvordan Danish Crown hensigtigsmæssigt kan forbedre sikkerheden udover det lovgivningspligtige.
Danish Crowns fabrikker i hele landet bestiller løbende både standard- og specialskilte samt øvrige opmærkningsprodukter.
Dyrup
Dyrup har med hjælp fra ECK opgraderet deres fabrik sikkerhedsmæssigt, både i forhold til skiltningen på fabrikken, og med implementering af Lockout/Tagout.
Dyrup oplever at dagligdagen kører meget bedre efter indførelsen af Lockout/Tagout, fordi der nu er tydelige beskrivelser af hver maskine og præcise procedurer for hvordan de skal håndteres, samt hvordan og med hvilken Lockout-enhed hver enkelt maskine skal aflåses.
Øresundbroen
I et tæt samarbejde mellem Øresundskonsortiet og ECK, blev den kaotiske skiltning på dørene til teknikerrummene i selve Øresundstunnelen, samlet i en overskuelig og tydelig skilte-serie.
De nye skiltes opbygning fremhæver klart og entydigt områdets risici og forøger dermed arbejdssikkerheden for medarbejderne.